Efter at have sagt farvel til Kristine og Frank, tager jeg samme aften ud for at mødes med Sigrid på Central Bus station, hvor vi tager på en lille 3-dagstur ned til varmen i det sydligste punkt i israel - Eilat. Eilat er en rendyrket ferieby, der er ikke meget kultur og historie - til gengæld er der krystalklart vand, flotte koreller og fisk i så mange farver, at Find Nemo ligner en sort/hvid film i sammenligning!
De bliver nogle rigtig gode dage, hvor vi fik genoplevet sommervarmen på et parogtredve grader, I ved, der er slutningen af November (gør jeg nogen misundelige? ;-))
Sigrid har en evne til at komme i kontakt med mennesker, hun er den der på kortest tid har snakket med flest fremmede I VERDEN! Det er jeg i hvert fald temmelig overbevist om. Hvordan hun gjorde det var jeg bestemt ikke sikker på, før vi lå på stranden den 2. dag. Jeg tror, Sigrid nyser, men jeg er ikke sikker - hun laver i hvert fald en mærkelig lyd, og ud af det blå er der en ældre herre der henvender sig og spørger om hun er okay. Det viser sig, at han er tidligere manager på stedet, og spørger om vi er sulte - nærmest inden vi når at svare får vi serveret lækker fisk og ris og salat. Det er fedt at rejse med Sigrid! :-)
0 kommentarer:
Send en kommentar