Dagen er én ud af mange hernede, en morgenvagt, en løbetur og et smut til Giv'at Tsafertit (De franske bakker), hvor Jakob og Lise bor. En omgang træning og aftensmad senere bliver jeg hentet af Nesher - en bestillingsbus, der kører folk til lufthavnen. Jeg ankommer og har god tid i lufthavnen, forældrenes fly er lidt forsinket, men alt er godt.
Jeg står i arrivalhall'en og venter på at de kommer, jeg glæder mig til at se dem alle sammen igen, og først da jeg ser dem finder jeg ud af, hvor meget jeg har savnet dem.
Vi kommer hurtigt igennem lufthavnen og ender lidt efter midnat i Jerusalem, Gilo, Tzvia Ve-Yitchak, Ilan - med andre ord: Mit hjem. På mit beskedne værelse er plads en luksus, der ikke var råd til, mor får min seng og far sover på en madras på gulvet - Søren, Jens og jeg snupper et par sofaer og en madras i stuen, men det lykkedes alt sammen :-)
Næste dag går de første 3 timer med at finde ud af, hvor vi skal sove om aftenen: Hotels dot com sender os en bekræftigelse, og vi finder et sted lige uden for den gamle by. Problemet er blot, at stedet ikke har nogle af de værelser tilbage, som vi skulle have haft, og dette - et problem der måske hurtigt ville have været løst i Danmark - tager hele formiddagen og lidt af middagen at få løst her. På trods af en Rough Start, så begiver vi os nu ind mod den gamle by - vi går igennem de små gader med boder og butikker, og jeg tror min familie fik et rigtig godt billede af stemningen og atmosfæren i Jerusalem allerede den første dag. Vi får set både Gravkirken og Grædemuren og rigtig meget af den gamle by, og om eftermiddagen går vi en tur op i byen. Som min familie nok vil skrive under på, så kan det roligt siges, at der på Shabbaten IKKE sker noget af interesse i byen - den var lukket og død som en fisk i fryseren. Istedet hygger vi med frugt og afslapning på vores hotelværelser om aftenen, og jeg får mig et lille lækkkert karbad.
Den sekstende obtober.
Vi vågner tidligt på vores værelser på hotellet, pakker ned og mødes ved morgenbuffeten, kort efter er vi på vejen igen. Vi starter dagen med at gå over stenene, hvor Jesus for 2000 år siden siges at have gået, og fortsætter derefter videre til Mount of Olives, en dejlig vandretur i endnu dejligere vejr. Sjov historie om vejret: De sidste 3 uger før min families ankomst er det gradvist blevet køligere og køligere, men netop dén dag de ankom, blev vejret skruet 4 uger tilbage til varme sommerdage, skyfri himmel og lige under 40 grader i dagtimerne. Efter at have besteget Olivenbjerget tager vi en gåtur rundt om den gamle by, og forsøger forgæves at komme ind til Dome Of The Rock, eller Tempelbjerget, men desværre: Det er shabbat og adgang er kun for muslimer, hvilket de åbenbart ikke mente, at vi lignede. Hm. Vi går yderligere rundt i den gamle by, mødes med danske volontørers bedste ven i Den Gamle By: Rida. Den venlige mand blev "opdaget" af Lise, og siden da er alle danske volontører blevet henvist til ham, der ikke snyder nogen, giver gode råd og næsten bedst af alt: Gav os et glas koldt, friskpresset Juice som noget af det første, da vi kom ind og sagde hej.
Om aftenen tager vi en taxa til Kerem, hvor vi skal overnatte, og finder et rigtig hyggeligt B&B, hvor vi alle - med ømme fødder - får slappet godt af.
Den syttende oktober.
Dagen starter tidligt som den af én eller anden grund altid gør, når man er på ferie. Vi lejer en bil og så er der RoadTrip til Dødehavet - dagen starter på Masada, og med 38 grader i skyggen er jeg glad for, at vi ikke gik op - det har man kun lyst til at gøre 1 gang. På bedste vis lykkedes det mig at guide familien over Masada og dets historie, ruinernes funktioner og systemer. Dérfra får vi også den bedste udsigt over Det Døde Hav, man om muligt får.
Dernæst Ein Gedi. Dettte var mit første, men nok ikke sidste, visit ved Ein Gedi - et naturreservat ved Det Døde Hav, hvor dyrevildt lever i bedste velgående. Frodig vegetation, Ibex'er og smådyr overalt, flotte vandløb, fantastisk natur. Dejligt, dejligt sted - desværre var vi lidt i tidsmangel, så vi tog kun den lille tur.
Omsider endte vi lidt inden solnedgang i Det Døde Hav - ved et sted kaldet Mineral Beach. Det gravede vi mudder op ad et hul og brækkede hele stykker salt, større end en hånd af, af havbunden, mens vi plaskede forsigtigt ud i vandet. Man lærer heldigvis af sine fejl, og denne gang undgik jeg vand i øjnene, hæ hæ hæ hæ hæ hæ hæ.
Vi sluttede dagen med et besøg på det Jødiske Marked, hvor vi fik nødder, tørret frugt, et par badebukser og frisk frugt og brød, til et utrolig beskedent beløb, hvilket gør det Jødiske Marked til mit definitivt yndligsted at handle madvarer.
Den attende oktober.
Vi forlader vores hyggelige B&B i Kerem og begiver os ud mod kysten, vi slår et smut forbi Haifa, hvor vi ser Ba'hai-templet og tilhørende have, der uden tvivl må være den mest velholdte i verden. Vi ender ved et sted kaldet Dolphin Village, hvor vi indlogeres i lækre værelser, og slår tiden ihjel ved at ligge på stranden, bade og blunde. Om aftenen tager vi på restaurent og slutter aftenen med at lade roen falde over os: ser en dårlig amerikansk film og lader kræfter.
Den nittende oktober.
Vi startede med at tage til israels mest nordlige punk ved kystlinjen og se nogle flotte huler, der er blevet lavet både af vand og bølger, men også af mennesker under 2. verdenskrig. Derefter tog vi til Golan, hvor vi gik i naturreservatet Banias, en flot oplevelse, men desværre måtte man ingenting dér. Søren, Jens og jeg havde alle iført os badebukser og medbragt håndklæder, men ved indgangen gik det desværre op for os, at svømning var forbudt. Stedet var ikke desto mindre rigtig pænt og vi - håber jeg - fik nogle rigtig gode billeder, som jeg glæder mig til at se, når jeg får dem.
Den tyvende oktober.
Dagens faste punkt er, at vi skal besøge far's kunde i israel, Ehud og hans sekretær Osnat. Disse er i Herzilia, og vi i Golan. Jeg har hørt godt om et område der hedder Yehudia - et område, der ikke er beskrevet i den bog, som mor Lene og far Jes har medbragt hjemmefra, hvorfor det volder mig store vanskeligheder at få familien med derover. Det lykkedes dog - og heldigvis for det, for området viste sig at være intet mindre end fantastisk - vi parkerer på noget der mere eller mindre ligner et slette, og går den næste halve timer over sand og sten i et stenørkenlignende landskab. Dét af Yehudia som vi oplevede, var en kløft - en kløft, hvor der flyder vand og naturen gror i samtlige grønne nuancer. Og man må bade der!! Den første "pool" vi kommer til er forfriskende kølig, og efter en lang gåtur i varmen er det lige hvad vi har brug for. Håndklæderne har vi medbragt forgæves - vi soltørrer hurtigere! (Jeg sender endnu engang tankerne til Danmark... hvordan er det nu lige, vejret er dér? Hører jeg ordet "nattefrost"?)
Vi kører mod Herzilia om mødes med Ehud og Osnat ved halv firetiden, hvorefter de inviterer os på overdådig aftensmad og får snakket med dem om alt mellem himmel og jord, og jeg forstår udenmærket min fars venskab med dem - de var nogle utroligt søde mennesker.
Om aftenen kører vi til Tel Aviv og bliver indlogeret på Melody Hotel nær stranden, får os en gåtur oppe i den gamle by, der bestemt ikke var værd at bruge tid på.
Den enogtyvende oktober.
Dagen for familiens hjemrejse. Efter en hård uge, hvor jeg ikke engang tør gætte på antallet af kilometer vi har gået, er der enighed om, at vi fortjener en hviledag ved stranden. Det er slutningen af oktober, men vi ligger alligevel hele dagen ved stranden, soler, bader og bliver røde. En dag med lutter afslapning ved stranden, og vi nød det. Efterfølgende siges der farvel og på gensyn i lufthavnen, og jeg tager hjem til Gilo endnu engang. Denne gang blev der sagt farvel for 4 måneder, istedet for 2.
Tak for en god tur Israel rundt :-)
Dernæst Ein Gedi. Dettte var mit første, men nok ikke sidste, visit ved Ein Gedi - et naturreservat ved Det Døde Hav, hvor dyrevildt lever i bedste velgående. Frodig vegetation, Ibex'er og smådyr overalt, flotte vandløb, fantastisk natur. Dejligt, dejligt sted - desværre var vi lidt i tidsmangel, så vi tog kun den lille tur.
Omsider endte vi lidt inden solnedgang i Det Døde Hav - ved et sted kaldet Mineral Beach. Det gravede vi mudder op ad et hul og brækkede hele stykker salt, større end en hånd af, af havbunden, mens vi plaskede forsigtigt ud i vandet. Man lærer heldigvis af sine fejl, og denne gang undgik jeg vand i øjnene, hæ hæ hæ hæ hæ hæ hæ.
Vi sluttede dagen med et besøg på det Jødiske Marked, hvor vi fik nødder, tørret frugt, et par badebukser og frisk frugt og brød, til et utrolig beskedent beløb, hvilket gør det Jødiske Marked til mit definitivt yndligsted at handle madvarer.
Den attende oktober.
Vi forlader vores hyggelige B&B i Kerem og begiver os ud mod kysten, vi slår et smut forbi Haifa, hvor vi ser Ba'hai-templet og tilhørende have, der uden tvivl må være den mest velholdte i verden. Vi ender ved et sted kaldet Dolphin Village, hvor vi indlogeres i lækre værelser, og slår tiden ihjel ved at ligge på stranden, bade og blunde. Om aftenen tager vi på restaurent og slutter aftenen med at lade roen falde over os: ser en dårlig amerikansk film og lader kræfter.
Den nittende oktober.
Vi startede med at tage til israels mest nordlige punk ved kystlinjen og se nogle flotte huler, der er blevet lavet både af vand og bølger, men også af mennesker under 2. verdenskrig. Derefter tog vi til Golan, hvor vi gik i naturreservatet Banias, en flot oplevelse, men desværre måtte man ingenting dér. Søren, Jens og jeg havde alle iført os badebukser og medbragt håndklæder, men ved indgangen gik det desværre op for os, at svømning var forbudt. Stedet var ikke desto mindre rigtig pænt og vi - håber jeg - fik nogle rigtig gode billeder, som jeg glæder mig til at se, når jeg får dem.
Den tyvende oktober.
Dagens faste punkt er, at vi skal besøge far's kunde i israel, Ehud og hans sekretær Osnat. Disse er i Herzilia, og vi i Golan. Jeg har hørt godt om et område der hedder Yehudia - et område, der ikke er beskrevet i den bog, som mor Lene og far Jes har medbragt hjemmefra, hvorfor det volder mig store vanskeligheder at få familien med derover. Det lykkedes dog - og heldigvis for det, for området viste sig at være intet mindre end fantastisk - vi parkerer på noget der mere eller mindre ligner et slette, og går den næste halve timer over sand og sten i et stenørkenlignende landskab. Dét af Yehudia som vi oplevede, var en kløft - en kløft, hvor der flyder vand og naturen gror i samtlige grønne nuancer. Og man må bade der!! Den første "pool" vi kommer til er forfriskende kølig, og efter en lang gåtur i varmen er det lige hvad vi har brug for. Håndklæderne har vi medbragt forgæves - vi soltørrer hurtigere! (Jeg sender endnu engang tankerne til Danmark... hvordan er det nu lige, vejret er dér? Hører jeg ordet "nattefrost"?)
Vi kører mod Herzilia om mødes med Ehud og Osnat ved halv firetiden, hvorefter de inviterer os på overdådig aftensmad og får snakket med dem om alt mellem himmel og jord, og jeg forstår udenmærket min fars venskab med dem - de var nogle utroligt søde mennesker.
Om aftenen kører vi til Tel Aviv og bliver indlogeret på Melody Hotel nær stranden, får os en gåtur oppe i den gamle by, der bestemt ikke var værd at bruge tid på.
Den enogtyvende oktober.
Dagen for familiens hjemrejse. Efter en hård uge, hvor jeg ikke engang tør gætte på antallet af kilometer vi har gået, er der enighed om, at vi fortjener en hviledag ved stranden. Det er slutningen af oktober, men vi ligger alligevel hele dagen ved stranden, soler, bader og bliver røde. En dag med lutter afslapning ved stranden, og vi nød det. Efterfølgende siges der farvel og på gensyn i lufthavnen, og jeg tager hjem til Gilo endnu engang. Denne gang blev der sagt farvel for 4 måneder, istedet for 2.
Tak for en god tur Israel rundt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar