Som jeg også skrev i sidste blogindlæg, så havde jeg en periode, hvor jeg ikke fik lavet så meget. Den sluttede i onsdags. Siden da er det gået stærkt...
The Dead Sea:
Onsdag var turen arrangeret til Det Døde Hav sammen med min organisation, og sikke en tur vi havde! Men de ting, der gjorde indtryk på mig, må i hvert fald være Masada og Det Døde Hav.
Masada er en kolo enorm klippe, men en ganske flad top og et betragteligt areal - perfekt, hvis man ønskede at bygge en utilgængelig og (næsten) uindtagelig fæstning. Og det var, hvad der var blevet tænkt, for åh så mange år siden. Stedet er gennem årene blevet beboet af mange forskellige, men det var Herodes bygninger på toppen, der har gjort stedet så specielt som det er. En hel by var blevet bygget der, på toppen af et bjerg, med marker, bade, forrådskamre, og sågar et palads til ham selv. Man kan enddog stadig se mosaikker fra den tid. Der går en lift fra top til bund, men man kan også vælge at gå op ad det de kalder "The Snake Path", der er umådelig ond overfor lårerne, der de næste par dage var i oprør over min beslutning om at gå op.
Jeg har svært ved at beskrive stedet, men hvis I nogensinde kommer til Israel, så bør man læse historien om stedet, og derefter se det. Udsigten over et af verdens mærkeligeste steder (Det Døde Hav), fra den højde, men den historie, må man ikke gå glip af.
Det Døde Hav.
Kort om vandet: Det normale saltindhold i vand ligger på 3,0-3,5, mens saltindholdet i Det Døde Hav ligger på ca. 31,5. Det vil sige, at ca. en tredjedel af vandet er rent salt. Det er en mærkelig tanke. Dette har nogle konsekvenser:
1)
Det er nok ingen overraskelse for nogen, når jeg nu fortæller, at man flyder meget. Men følelsen af, at man ikke kan komme nedad i vandet, at man hele tiden bliver "løftet" op på overfladen, kan slet ikke beskrives. Det er virkelig sjovt at ligge dér og flyde rundt som et andet badedyr på afveje.
2)
Det høje saltindhold og de mange mineraler, der er at finde i vandet, gør, at det har en helbredende effekt på huden, og det vil jeg gerne bekræfte: Andreas Vestergaard Larsen har aldrig haft så lækker hud, som dagen efter han badede i det døde hav!
3)
Det der er det springende punkt, det er dét, man ikke hører hjemmefra (skønt jeg dog blev advaret). Vand i øjnene svier. Hvis I nogensinde som små fik shampoo i øjnene, så kan I godt starte at få en fornemmelse for ubehaget - men hvis du får vand i øjnene i Det Døde Hav, så vid blot: Du kan ikke få det ud! .. Det gør ganske enkelt for ondt til, at du kan åbne øjnene, pga. saltet og alle mineralerne. Og hvis man er så uheldig at få det I begge øjne, hvad gør man så? Du kan intet se, du kan ikke gnide det ud af øjnene, og hvad gør man så?
Jo, man knytter øjnene så meget sammen, som overhovedet muligt, tænker sig om for ikke at gå i panik (at være blind, mens du svømmer vækker et vist ubehag) og så begynder man med en lettere ynkelig stemme at kalde på hvemend, der må være dig tættest på. For mit vedkommende: Elon. Og som en blind mand bliver mand guidet i fuldstændigt blinde ind til kanten, hvor ens søde volontørkoordinator står med en flaske ferskvand og kan vaske salt og rædsel ud af øjnene på én, hvorefter man værdsætter sit syn højere end nogensinde. Av for pokker, det gør ondt, det stads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar