Hjemmefra havde jeg tænkt mig, at en blogopdatering hveranden uge nok måtte dække det. Det er nu en uge siden jeg skrev den sidste, og indtil, burde jeg måske nok allerede have skrevet 3 andre. De kommer i en samlet udgave her, en tredelt historie, der starter med et bryllup:
Som jeg jo fortalte i sidste del af Andreas På Afveje så var jeg blevet inviteret til et jødisk bryllup, hvilket jeg var og stadig er overdrevet begejstret for - mildest talt.
Vi ankommer til en kæmpe, kæmpe udendørs, overdækket lounge, fyldt med festklædte mennesker, flotte tjenere der stod med hver deres lille appetiser, samt en fri bar, hvor de serverede to slags fadøl: Tuborg og Carlsberg ;-)
Uval, Verrit og jeg får sat os ned i nogle hvide lædermøbler, og straks kommer familie fra nær og fjern og hilser, og var utrolig, utrolig imødekommende, skønt ikke alle talte lige godt engelsk. Efter en god time, da alle er ankommet, bevæger festen sig gennem en bred dekoretet gang, og ud på en kæmpe altan. Stedets beliggenhed var på en bjergside over Jerusalem, så vi har den flotteste udsigt i natten, og kan se alle lys i hele Jerusalem. Dér bliver selve ceremonien holdt, og bruden og brudgommen kommer snart, passerer alle på samme måde som det foregår hos os - bortset selvfølgelig fra de små forskelle at der var på en kæmpe altan med 150 mennesker, udsigt over Jerusalem, 3 koloenorme stjernekastere i hver side af den vej de gik, til den store hvide pavillion, hvor de blev gift.
Musikken der blevet spillet var på intet tidspunkt noget nær kedeligt - det var med gang i den, farver fest, jubelhyl og glædestårer blandt alle, sådan en stemning kan bare ikke beskrives med ord. Da vi bagefter kommer ind og får sat os ned ved bordene, maden kommer på bordet, da får jeg min næste store overraskelse. Dét der med at sidde ned og spise sammen.... det bruger de bare ikke. 8 pladser ved hver bord, og jeg tør næsten vædde med, at der på intet tidspunkt sad mere end 4-5 ned ved hvert. Alle var oppe og danse - hele tiden. Så holdte man pause, spiste lige hurtigt for at lade op igen, og så ellers bare derud og feste videre - det var som verdens gladeste diskotek! Høj musik, dans, fest, farver, bruden og brudgommen på skuldrene af venner og dansende med hinanden løjtet over alle andre, danse i rundkredse.. Jeg manglede ord dér, og jeg gør det stadig. Det var for vildt!! En oplevelse, jeg bestemt ikke ville have været foruden. :-)
To dage senere, onsdag.
Simeon, en af de tyske volontører, og jeg har begge taget fri og aftalt, at vi tager et smut ud til kysten, middelhavet eller rettere: Tel Aviv. Vi tager afsted kl halv 10, og kl kvart i tolv er vi i Tel Aviv. Vejret var endnu engang fantastisk, ikke en sky på himlen, Andreas har pakket tasken med badebukser, vand, hat og solbriller. Vi løber gennem de allerede glohede sand, smider tasker og trøjer og løber ud i vandet - jeg havde en skør idé om at man ville blive afkølet...........
Vi render lidt frem og tilbage, tager nogle billeder, bader, og så falder jeg i søvn på stranden.
Lige for at understrege følgende hændelse, så ridser jeg lige kort nogle fakta op: Jeg er blond, blå øjne, meget lys hud, og - undskyld mor!!! men jeg havde også glemt solcreme i jerusalem... At jeg blev mere end almindelig rød er vist ingen overraskelse. På vejen hjem køber jeg en meget dyr aftersun, som heldigvis køler lidt.
Da vi skal hjemad hopper vi på bussen mod jerusalem, men vi når vist kun halvvejs og vi stopper på motorvejen. Meget uforstående bliver vi alle jaget ud af bussen på hebræisk, og det viser sig så, at den bare er gået i stykker. Så der står vi i vejkanten af motorvejen, og venter på at busselvskabet sender en ny - men smarte som de er, så kan vi jo bare hoppe på den næste istedet, det eneste der ikke lige passede var: antallet af mennesker. Med hele midtergangen fyldt af mennesker der må stå op, kommer vi endelig mod jerusalem - kun 55 minutter forsinket ankommer en lettere forbrændt Andreas til Jerusalem.
Man skal huske at drikke vand, når man er i varmen, men huske at drikke endnu mere, hvis man har været i solen. Husk det, børnlille! Dagen efter dehydrerede jeg vist, jeg fik kraftige smerter i maven og jeg måtte ligge de næste 3 timer med et drop i armen for at få den manglende væske tilbage. Det var OGSÅ en oplevelse, men nu ikke en jeg ønsker at gentage.
Tredje og sidste del af dette eventyr tager sted i Jerusalem, og så sent som igår aftes.
Kyrill har fødselsdag idag, og vi besluttede os derfor for, at det skulle fejres igår. David-Jan der har været her i et år kender et godt sted, så vi pakker lidt chips, mad og drikke, soveposer og liggeunderlag og på bedste spejdermanér tager vi backpack'sne på ryggen og drager afsted. Ved Grand Central Busstation er der er en dal, der for mange, mange år siden var beboet, men pga. krig blev indbyggerne drevet væk eller flygtede. Tilbage står tomme tuiner, hvilket vi synes var fedt, så vi fandt en ruin der var meget tilgængelig, helt nede i den flotteste dal, meget centralt i Jerusalem. Come on - det er for vildt. Pigerne fra min organistion kommer også ned og slutter sig til festen senere på aften, vi ryger vandpibe og spiser humus og pitabrød og drikker øl og hygger. Området var en ren legeplads, det var vildt! Det er ikke sidste gang, at jeg er dér, og når mine brødre og forældre besøger mig senere på året, så får de i hvert fald lige en lille tour :-). Kl halv 3 pakkede de sidste af os soveposerne ud og sov helt til kl 8 - med radbrækkede rygge efter en nat sovende på sten begav vi os hjemad igen, og nu er jeg meget træt, og glæder mig til jeg får fri fra arbejde i aften og kan sove!
Lehitreot :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar