Ugen der gik.

Jeg har nu været her i 1½ uge, men jeg må nok indrømme, at det føles som længere tid. Jeg er begyndt at føle mig hjemme.
Onsdag aften tog jeg med nogle af de tyske  volontører ind til byen for at mødes med en israelsk kvinde, der gerne vil lære os hebraisk, hvilket er helt fantastisk! Jeg håber at lære så meget som muligt, på de næste 6 måneder, men gad vide, om det er nok. I hvert fald, så er jeg begyndt til undervisning :-)

I løbet af ugen har jeg lært beboerne at kende og vice versa. De sidste 3 dage har jeg arbejdet samme vagt som Simeon, en af de tyske volontører, som jeg snakker ret godt med :-) Det gør vagterne lidt sjovere, samt arbejdet lidt lettere, når det er en jeg kender og en der taler engelsk.

Ugens bedste oplevelse:
Hele ugen har jeg været under oplæring, dvs. at jeg mest bare står og observerer og hjælper lidt til, mens jeg får vist hvordan jeg skal udføre de mere krævende opgaver. Jeg er dog begyndt at lave mere og mere, og det startede i onsdags, hvor der var en af beboerne, der havde meget brug for hjælp og jeg var den eneste i nærheden. Nærmest øjeblikket efter at have hjulpet ham blev jeg ramt af en glæde, og jeg følte at jeg havde gjort en forskel, selvom det var en lille ting. Det var virkeligt en fed følelse, og siden da er arbejdet kun blevet lettere.
En af dem jeg hjælper rigtig meget har faktisk inviteret mig til hans onkels bryllup på mandag. Det er åbenbart meget normalt i jødisk tradition, at invitere nogen med til bryllup, men jeg føler mig utroligt priviligeret, og glæder mig helt vildt, mildest talt. De skulle give den ret meget gas til brylluper :)
Det var ugen der gik. Jeg tænker på alle derhjemme, og håber, at I har det godt :)