Så er det vist tid til endnu et blogindlæg, tænker jeg.
Onsdag kl 14.45 ankom jeg til Tel Aviv lufthavn, hvor vi mødtes med Jakob, vores kontaktperson og præst i den danske kirke hernede. Han kørte os, de danske volontører, til Jerusalem, hvor vi spiste sammen og faldt lidt til ro. Næste morgen tog jeg ud til Maon Gilo*, hvilket er navnet på det sted, hvor jeg skal arbejde og bo det næste halve år.
Efter en halv times tid mødtes jeg med hende, der skulle vise mig rundt, og som også er den ansvarlige for volontørerne på stedet. Det viser sig, at jeg ikke kun skal arbejde med børn og unge, men fysisk handicappede generelt. Stedet er på 5 etager, hvor man vist nok får tildelt en etage til sig, hvor man primært skal arbejde - derudover så får jeg nok lov til at assistere ved fysioterapi og genoptræning i svømmebasin, så jeg er spændt!
På stedet er der ca. 70 fysisk handicappede, og vi er vist nok 8 volontører med mig. 5 tyskere, 2 koreanere og 1 dansker. Jeg har første arbejdsdag søndag, og det skal nok blive interessant at finde ud af, hvordan kommer til at gå - fortsættes i næste blog!
Største bedrift indtil nu: Jeg kom selv med bussen hjem, efter at have været inde i centrum af en ukendt storby! Glæde..
*Maon Gilo: Gilo er et område syd i Jerusalem og Maon er hebraisk for "hjem".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar