At arbejde.

Denne blog er skrevet for søndag og mandag, mine to første arbejdsdage.
Israel er ikke et land, hvor alting er planlagt og tilrettelagt, som man måske er van til hjemmefra. Det finder helten (Andreas, red.), ud af i denne anekdote fra den virkelige verden.
Søndag var min første arbejdsdag, og jeg var blevet fortalt, at jeg nok skulle arbejde på 3. etage. Søndag morgen - uden videre instrukser - render jeg lettere forvirret rundt, uden rigtig at være sikker på, hvad jeg skal. Jeg ender med bare at gå op til den etage, hvor jeg måske skal arbejde. De ansatte taler ikke så meget engelsk, det er enkeltordssætninger, hovedsageligt "Come", "Yes", "No", eller "Door". Resten foregår i fagter. Uden at gå i detaljer med arbejdet vil jeg sige, at det da er lidt grænseoverskridende, men jeg er glad for, at jeg ikke skriver denne blog før idag, hvor jeg har været på arbejde igen. Nu har de overraskelser, der skulle være, ligesom fundet sted, og det idag var straks lettere. Jeg begynder at falde til, jeg føler mig faktisk en lille smule hjemme, og begynder at forstå, at jeg skal være her de næste 6 måneder.
Som tidligere skrevet så bor jeg sammen med 5 tyskere og 2 koreanere. De er smadderflinke, og igår var vi ude og gå en lille tur, efter en 20 minutter kommer vi ud til nogle skrænter, hvor vi har en vildt flot udsigt ud over betlehem! Vi fik taget en masse billeder, som kan ses på facebook, og senere her på siden, hvis jeg får lært hvordan man gør dét.
Imorgen arbejder jeg aften sammen med Simeon, en af tyskerne, der også er på 3. etage, i aften skal jeg ud til Jakob sammen med de andre danske volontører og resten af ugen.. hvem ved!! :-)